Hvad du skal gøre med din Diddl-samling

Du er ikke et frit menneske. i løbet af din barndom har du omhyggeligt raget til dig af musepapir. Du har sorteret det og haft det og været i besiddelse af det. Det var aldrig nok. Ved enhver lejlighed så du dit snit til at erhverve og kategorisere. Du havde mest af alle, du var en mafiaboss, dine venners ene mappe var miniskul i forhold til dine bunker. Diddl var dine naturalier, hele din værdibeholdning.

Indtil krakket. Det skete ikke på et øjeblik. Det strakte sig over flere år. Diddlkonceptet harkede, som i en sidste patetisk vejrtrækning, en ny karakter frem. Kort tid efter var den velkendte diddlreol i Bog og Ide reduceret til først en halv, så ingenting. Diddl.com, som før havde spil og profiler og aktivitet, er blevet en nekrolog, "Diddl forever" betyder i denne sammenhæng diddl er fucking død. Din formue er raslet ned i værdi. Den er ikke det papir værd som den er printet på.

Du kan se musen for hvad han virkelig er. Æstetikken er uudholdeligt grim. Det værste af det giver dig brækfornemmelser. SÆLG SÆLG SÆLG skriger du ud fra toppen af dit diddlbjerg. Mængden af Diddl føles uoverkommeligt gigantisk, hele din formue eksisterer som bunker af værdiløse papirer og dimser. Hvad skal du dog gøre?

Med den kvalme DIDDL pegende en pistol mod din tinding, præsenterer jeg her dine nuværende muligheder:

• smid det hele ud. befri dig for den stank af scratch-n-sniff kemikaliebasilikum, der gennemsyrer dit hjem en gang for alle

Denne tanke har strejfet de fleste diddl-samleres tanker. Hvilken fryd, hvilken lyksalighed det ville være hvis det var så nemt. Ak, verden er sjældent så enkel. For det første har du lagt alt for meget af din opsparing i det lort. Det ville være ligesom at smide kontanter væk. For det andet har du trods alt et sentimentalt forhold til diddl. Det kan man ikke undgå efter så mange år hvor hans grimme fjæs var det eneste af betydning i dit liv. For det tredje har diddl rækket alle sine klamme tentakler ude i alle afkroge af dit hjem. Hvor meget af det skulle du smide ud? Du har viskelædere, blyantspidsere, æsker, pis og lort. det ville tage en skadedyrspatrulje adskillige uger at gennemrode dit hjem for at finde og udrydde de sidste stumper af dyret.

• Sælg det

her må jeg absolut le. Dette løser i princippet den dybe økonomiske krise som du har gravet dig ned i. Men tror du virkelig, at markedet er rede. Tror du nogensinde, at det ville være noget værd. hvordan kan du overhovedet sætte en pris på dit flittige sorteringsarbejde, de blod, sved og tårer du har lagt i samlingen? De priser, som du overhovedet ville kunne holde ud at faldbyde dit hjertebarn for, ville der ikke være en sjæl i verden der ville bide på.

• Sælge det om 10 år, for der ville det helt sikkert være steget i værdi

det tror du alligevel. din stakkel. det svineri vil blive ved med at falde og falde. prøv at holde jordforbindelsen, ellers kan jeg simpelthen ikke hjælpe dig.

Ellers er der simpelthen ikke noget at gøre. Du må hellere sætte dig godt til rette i det hjørne af rummet der ikke er stoppet fra gulv til loft med diddl-artefakter og stirre på dem, mens du forbander dit belortede 10-årige selv langt ned i helvedes evige flammer

LIVSGURU1