Den 1. april 2018 udgav jeg følgende på min blog : Hvad du skal gøre med din Diddl-samling
Det tilbød lident håb for dine museproblemer og siden dets forfatning har diddlsamlingen befundet sig i papkasser uden noget håb for forløsning, både glemt og gemt. Indtil for et par dage siden, hvor fanden tog ved mig og jeg valgte at efterfølge mit "sælg det" råd. Jeg oprettede en 5 stykker separate annoncer på DBA, anførte dimensioner og omfang, påsatte en latterligt lav pris, og håbede på intet. Efter at have efterladt mine annoncer i denne tilstand, de var allerede skubbet ned til side 15, lavede jeg andre ting i små 4 timer.
Da skete der noget forunderligt.
Da jeg tjekkede mine annoncer igen, var der en besked.
En køber til en af annoncerne.
Jeg slog straks til og efter minimal hækling fik vi fastsat et beløb for alt det jordiske diddl jeg ejer, for 400 kr. Denne pris er ikke exorbitant på nogen måde. Jeg vil næsten kalde det en rørende billig pris for en sådan grotesk mængde af diddl jeg ejer (ejede)
Køberen tilbød at komme og afhente det næste dag. Jeg slog til igen.
Da køberen slæbte den sidste tilbageblevne kasse ud henvendte jeg mig med et "det er da dejligt at det går til en som kan bruge det" og min køber chokerede mig med et "ja, det er jo ved at blive populært igen"
Jeg troede ikke mine egne ører.
Hvis De en dag får vind af en diddl renæssance, hvor priserne ryger himmelhøjt til vejret. Lad være med at fortælle mig det. Rejs tværs over landet og bloker mit nummer.
Og til mine kommercialiserede hvidkalkede gnavermutantvenner,
Et dybfølt farvel og på gensyn aldrig igen.
TM
